Den 1.1.2010 er der kommet nye regler i Bulgarien for hvornår der skal betales skat af fortjenesten ved salg af en feriebolig.
Nu skal du have ejet din feriebolig i 3 år, for at undgå at betale skat af en eventuel fortjeneste. Det er datoen på skødet der er afgørende for hvornår du har erhvervet din bolig.
En eventuel fortjeneste beregnes som forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, som er angivet i skøderne. Skatten er 10%.
Eksempel.
Peter Hansen køber i 2008 en ferielejlighed i Sunny Beach for Euro 80.000 med skødedato den 1.8. I 2010 sælger han lejligheden til Euro 100.000 og underskriver skødet den 1.10. Peter Hansen har ejet lejligheden i 2 år og 2 måneder og skal derfor betale skat af fortjenesten som kan opgøres som følger:
Salgspris, Euro 100.000
Købspris, Euro 80.000
Fortjeneste, Euro 20.000
Skat, Euro 2.000
Ejendomsmægleren eller advokaten i Bulgarien som berigtiger handlen er forpligtet til at indbetale skatten til kommunen inden rest købesummen overdrages til sælger.
Toldfri indførsel af spiritus, tobak etc. er tilladt i følgende mængder, uafhængig af den rejsendes alder:
* 250 gram tobak eller 200 cigaretter eller 50 cigarer
* 1 liter spiritus
* 2 liter vin
* 50 gram parfume og 100 gram eau de toilette
* Gaver i rimeligt omfang
Følgende krav gør sig gældende når man indfører eller udfører ædelmetaller.:
* 37 gram guld og platin, ikke-forarbejdet og halv-forarbejdet, inklusiv mønter fremstillet helt eller delvist af guld og platin
* 60 gram smykker og tilbehør fremstillet af guld og platin
* 300 gram sølv, inklusiv mønter, smykker og tilbehør fremstillet helt eller delvist at sølv
Man skal skriftligt deklarere ædelmetaller og ædelstene, hvis det man indfører rammer eller overstiger de overnævnte vægtkrav. Pulver og andre former, fremstillet af ædelmetaller eller ædelstene skal ligeledes skriftlig deklareres, hvis det rammer eller overstiger gældende vægtkrav.
De fleste som har været på ferie i Bulgarien har sikkert smagt en Shopska salat som er en bulgarsk nationalret med smag af sol og sommer. Her er en opskrift på salaten til 4 personer.

Shopska-salat
1 agurk
3 tomater
1 løg
1 grøn peber
fetaost
Skræl agurken og skær den i tern. Skær tomaterne i tern. Skær den grønne peber i mindre stykker. Pil løget, halv’er og skær det i mellemtynde ringe. Skær fetaen i tern og bland alle ingredienserne. Alternativt kan fetaen rives med et rivejern som topping på salaten. Tilsæt eventuelt lidt olivenolie eller pynt med nogle olien.
Server salaten som forret med godt brød eller som tilbehør til en hovedret.
Det er i henhold til de bulgarske regler tilstrækkeligt, hvis en dansk statsborgers pas er gyldigt under hele det planlagte ophold i Bulgarien.
Ambassaden anbefaler dog, at passet er gyldigt i mindst 3 måneder længere end varigheden af det planlagte ophold i Bulgarien. Herved undgås problemer, hvis afrejsen fra Bulgarien skulle blive forsinket af den ene eller anden grund.
Det bemærkes, at rejsende med beskadiget pas (manglende sider, gennemhulning af sider eller omslag, tegninger eller kruseduller i passet, etc.) konsekvent nægtes indrejse i Bulgarien af bulgarsk grænsepoliti og returneres med førstkommende fly til Danmark.
Du bør være MEGET forsigtig med at veksle penge i vekslebureauerne, idet visse opererer med meget store forskelle (op til 75%) på købs- og salgskursen.
Det er ulovligt at veksle penge hos valutahandlere på gaden, og overtrædelser straffes med store bøder.
Det sikreste er at veksle penge i bankerne eller i vekslebureauerne på de store hoteller. Kurserne varierer fra dag til dag. 1 BGN (“leva”) koster ca. 3,80 DKK eller ca. 0,50 EUR.
Vi vil eventuelt anbefale dig at medbringe et internationalt betalingskort, som et visacard, mastercard. Du finder kontant automater på mange hovedstrøg, i banker og butikscentre. Det maksimale beløb du kan hæve pr. dag er 400 leva.
Daniel P.O.P synger den danske version af sommer hittet SUNNY BEACH. Lyt til sangen og se de smukke billeder fra SUNNY BEACH ved Sortehavet.
Sangen om Sunny Beach.
Du kan læse mere om Dansktop sangeren DanielP.O.P klik her
I Bulgarien betales ejendomsskatten til den kommune hvor boligen er beliggende. Skatten beregnes af den offentlige ejendomsværdi. Den enkelte kommune bestemmer selv skatteprocenten, men de fleste steder opkræves der mellem 1 og 1,5 promille.
F.eks. vil skatten være ca. DKR. 350 for en bolig der er vurderet til DKR. 350.000 ved en skatteprocent på 1 promille.
Derudover skal der også betales renovationsafgift. De fleste kommuner opkræver mellem 0,3 og 0,9 promille af den offentlige vurdering.
Ejendomsskatten og renovations afgiften opkræves hver år. Du kan vælge at betale skatten i fire rater eller at betale det totale beløb inden den 1. april og få 5% i rabat.
Skatten betales ved personligt fremmøde på det lokale skattekontor.
Du kan eventuelt læse mere om vores service, administration af boliger i Bulgarien, hvor vi bl.a. checker lejligheden i vinterhalvåret, betaler forbrugsafgifter, giver tilbud på boligforsikring m.m. Administration af bolig