Category: Mad og drikke

Bulgarienview invitere til vinsmagning i Pomorie – Guide tur i det gamle Nessebar – introduktion til det Bulgarske køkken.

By , June 11, 2011 09:49

Spændende oplevelser –  for danskere med feriebolig i Bulgarien.

Bulgarienview vil gene invitere dig til nogle spændende oplevelser i Bulgarien, hvor du får chancen for at stifte bekendskab med den bulgarske kultur, samtidig med at du møder andre danskere med en feriebolig. Vi vil i løbet af sommeren afholde følgende tre arrangementer.  

Det bulgarske køkken

Mandag den 27. juni kl. 19.00 kan du “smage” på det traditionelle bulgarske køkken. På Trakia Garden i Sunny Beach vil der blive serveret traditionelle bulgarske retter som tikvichki s mliako i chesan, loukanka,
spindle fillet, patladjan, chushka byurek, banitsa sas spanak.

Restauranten ligger ca. 500 meter fra busstationen. Du kan forstørre nedenstående kort, hvor Trakia Garden er markeret, ved at dobbelt klikke på kortet. Restauranten er meget børnevenlig, det er bl.a. en legeplads for børn.

 

  

Guide tur i det gamle Nessebar

Mandag den 11. juli kl. 18.00 arrangere vi  en guide tur på dansk i det gamle Nessebar.  Efter rundvisningen som vi forventer kommer til at tage en times tid, afslutter vi med en middag på en restaurant på halvøen. Vi mødes ved indgangsporten, som er lige fremme efter at du har kørt over dæmningen.

 

 

Vinsmagning i Pomorie.

Mandag den 1.  August kl. 19.00  afholder vi vinsmagning i Pomorie på restaurant og vineriet Izbata. Du får muligheden for at smage på 4 bulgarske vine. Vinsmagningen kombineres med en middag på restauranten. Vineriet ligger på  hovedvejen der går forbi Pomorie i “svinget” ved siden af det 14 etager høje Sunset Resort. 

 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig arrangementerne på følgende email rm@bulgarienview.dk   Tilmeldingsfristen er senest en uge før afholdelse af arrangementerne. Der betales selv for mad og drikkevarer.

Spiseguide til bulgarsk mad

By , March 20, 2011 23:58

Traditionel bulgarsk mad
Mange af de danskere som ofte har været i  Bulgarien har ikke rigtig oplevet det traditionelle bulgarske køkken. Det skyldes især sprogbarrieren, idet det kan være svært at læse et bulgarsk menukort med kyrlleriske bogstaver, samt manglende kendskab til den bulgarske madkultur.

Vi har derfor forfattet en ”spiseguide” til det bulgarske køkken, som er lige til at printe ud og tage med på restauranten. I guiden har vi beskrevet nogle af de traditionelle bulgarske retter som findes på de fleste menukort.

Navnene på menuerne er skrevet med lydord og med kyrlleriske bogstaver. Ingredienserne er beskrevet på dansk.

Du han hente spiseguiden her. spiseguide til det bulgarske køkken

Du kan læse videre her for at få yderligere oplysninger om bulgarsk mad, samt et par gode råd når du er på bulgarsk restaurant.  

Supper

En tarator, kold yoghurt suppe, er meget forfriskende en varm sommerdag. En af de mere vovede supper er en komave suppe.

Salater

Kål, kartofler, agurker, løg, hvidløg, ærter, spinat, bønner, salat og champignon er alle dyrket under miljøvenlige former, der gør dem til rene, økologiske produkter. På mange af menukortene er vægten af salaten angivet i gram.

Kolde forretter

En klassisk kold forret er lukanka, lufttørret pølse som serveres skåret i skiver, som går fint sammen med den bulgarske fetaost.

Kødretter

Fåre og lammekød serveret i en lerpotte, karvarma, med løg og forskellige bulgarske krydderuter er en nydelse ud over det sædvanlige. Grillede frikadeller, køfteta, eller grilspyd med kalvekød og kyllingekød er en dejlig let ret.

Tilbehør

Når du er ude på en traditionel bulgarsk restaurant, skal du vænne dig til at spørge, om retten du har bestilt, serveres med tilbehør Er du derimod på en traditionel restaurant med internationalt præg, behøver du ikke bekymre dig derom, idet tilbehøret plejer at være en del af menuen.

Vegetar retter

Der er et meget stort udvalg af vegetar retter på menuen i det bulgarke køkken.

Fisk  

Friske fisk fra Sortehavet findes kun på menukortet om efteråret. Om sommeren kan du få friske fisk importeret fra Tyrkiet samt friske ferskvands fisk.

Gode råd

Det er altid en god ide at bestille en ret af gangen, for at undgå at forretten og hovedretten bliver serveret på samme tidspunkt.

Det er kutyme at give ca. 10% i drikkepenge til tjeneren, hvis du har været tilfreds med betjeningen. Drikkepenge er en vigtige del af en tjenernes løn på de fleste restauranter.

Skulle du selv få lyst til at lave nogle af de traditionelle bulgarske retter, er her et link til madopkrifter fra Bulgarien. Madopskrifter fra Bulgarien

Forsikring af lejligheden i Bulgarien

By , July 9, 2010 10:53

Bulgarienview har indgået et samarbejde med forsikringsselskabet QBE som er et globalt forsikringsselskab og kan derfor tilbyde at forsikre din bolig mod følgende begivenheder i Bulgarien:

  • Bygningsbrand, stormskade og jordskælv.
  • Inventaret ved ovenstående begivenheder samt ved indbrud og tyveri.
  • Ansvar overfor tredjemand.

Nedenfor har vi udarbejdet en oversigt over præmien med forskellige summer for lejligheden, inventaret og skader overfor 3. mand.

Præmien ved forskellige forsikringssummer

Præmien er 98 Euro om året ved forsikring af lejligheden for en sum på Euro 40.000, Inventaret for Euro 5.000 samt skader overfor 3. mand for Euro 12.000

Ovenstående præmier er beregnet under følgende forudsætninger:  At boligen er beliggende postnummer 8240 Sunny Beach,  at der installeret røgalarm i lejligheden, samt at lejligheden ikke er beliggende i stueetagen.

Såfremt du ønsker et forsikringstilbud fra Bulgarienview, bedes du venligst klikke på nedenstående link

Uforpligtende tilbud på forsikring af min lejlighed i Bulgarien

Lav din egen Shopska salat.

By , January 31, 2010 11:23

De fleste som har været på ferie i Bulgarien har sikkert smagt en Shopska salat som er en bulgarsk nationalret med smag af sol og sommer.  Her er en opskrift på salaten til 4 personer.


Shopska-salat

1 agurk

3 tomater

1 løg

1 grøn peber

fetaost

Skræl agurken og skær den i tern. Skær tomaterne i tern. Skær den grønne peber i mindre stykker. Pil løget, halv’er og skær det i mellemtynde ringe. Skær fetaen i tern og bland alle ingredienserne.  Alternativt kan fetaen rives med et rivejern som topping på salaten. Tilsæt eventuelt lidt olivenolie eller pynt med nogle olien.

Server salaten som forret med godt brød eller som tilbehør til en hovedret.

Panorama Theme by Themocracy