Category: Nyttig info

Der er optimisme at spore i markedet for salg af ferieboliger ved Sortehavet

By , September 4, 2011 14:08

Vores erfaring fra sæsonen er at der er flere seriøse købere på marked end sidste år. Hovedparten af køberne kommer fra Rusland og de russisk talende republikker.

Det er især rygterne om at Bulgarien formentlig snart bliver optaget i Schengen samarbejdet og rygterne om at ferieboligerne er meget billige, der har forøget interessen.
 
Desværre er købernes budgetter ikke steget og derfor er der størst efterspørgsel efter de billige ferielejligheder, beliggende nær ved stranden i velfungerende feriekomplekser.
 
Kunderne er endvidere begyndt at efterspørge lejligheder ved Sortehavet som kan benyttes året rundt, da der er flyafgange hver uge fra Rusland til Burgas og Varna lufthavn uden for sommersæsonen.

Vi har i denne sæson solgt ferieboliger i nedenstående komplekser:

Elenite: Privilige Fort Beach, Coral Beach. St. Vlas: Etera 1, Vandmøllen, Aqua Dreams, Panorama Dreams, Green Fort, Sky Dreams, Orange 2. Sunny Beach: Amadeus 1, Eden, Darius, Sunny Home, Sunny Day 3, Sunny Day 1, Planeta, Grenada, Antares, Sunny Fort, Laguna, Magnolia Garden. Ravda: Aurelia, Reviera Fort Beach, May Way, Dream Holiday. Aheloy: Marina Cape. Sarafovo: Atlantis. Chernomoretz: St. Nicola. Sozopol: Santa Marina.

Bulgarienview invitere til vinsmagning i Pomorie – Guide tur i det gamle Nessebar – introduktion til det Bulgarske køkken.

By , June 11, 2011 09:49

Spændende oplevelser –  for danskere med feriebolig i Bulgarien.

Bulgarienview vil gene invitere dig til nogle spændende oplevelser i Bulgarien, hvor du får chancen for at stifte bekendskab med den bulgarske kultur, samtidig med at du møder andre danskere med en feriebolig. Vi vil i løbet af sommeren afholde følgende tre arrangementer.  

Det bulgarske køkken

Mandag den 27. juni kl. 19.00 kan du “smage” på det traditionelle bulgarske køkken. På Trakia Garden i Sunny Beach vil der blive serveret traditionelle bulgarske retter som tikvichki s mliako i chesan, loukanka,
spindle fillet, patladjan, chushka byurek, banitsa sas spanak.

Restauranten ligger ca. 500 meter fra busstationen. Du kan forstørre nedenstående kort, hvor Trakia Garden er markeret, ved at dobbelt klikke på kortet. Restauranten er meget børnevenlig, det er bl.a. en legeplads for børn.

 

  

Guide tur i det gamle Nessebar

Mandag den 11. juli kl. 18.00 arrangere vi  en guide tur på dansk i det gamle Nessebar.  Efter rundvisningen som vi forventer kommer til at tage en times tid, afslutter vi med en middag på en restaurant på halvøen. Vi mødes ved indgangsporten, som er lige fremme efter at du har kørt over dæmningen.

 

 

Vinsmagning i Pomorie.

Mandag den 1.  August kl. 19.00  afholder vi vinsmagning i Pomorie på restaurant og vineriet Izbata. Du får muligheden for at smage på 4 bulgarske vine. Vinsmagningen kombineres med en middag på restauranten. Vineriet ligger på  hovedvejen der går forbi Pomorie i “svinget” ved siden af det 14 etager høje Sunset Resort. 

 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig arrangementerne på følgende email rm@bulgarienview.dk   Tilmeldingsfristen er senest en uge før afholdelse af arrangementerne. Der betales selv for mad og drikkevarer.

Gør det selv oplevelser i Bulgarien – Shopping og seightseeing i Bourgas.

By , June 1, 2011 05:29

Burgas Plaza

Der er masser af shopping muligheder i Bourgas. Det største shopping center hedder  Bourgas Plaza og ligger på ringvejen i den nordlige bydel, nær ved tilkørslen til motorvejen til Sofia.  Centret som kun er 2 år gammelt er opført i 2 etager.  Her er ca. 100 forretninger med et bredt og stort udvalg af forbrugsgoder  samt flere restauranter.

Centrets omdrejningspunkt er Carrefour, en af verdens største supermarkedskæder, som er meget populært blandt Bulgarerne. Hvis sulten melder sig finder du både en MC Donalds og KFC.  Ved siden af KFC  kan vi anbefale en  restaurant som ligner en udgave af Jensens bøfhus. Husk vores bulgarske spiseguide, da menukortet er på bulgarsk. Spiseguide

På følgende link kan du få en oversigt over hvilke forretninger der er repræsenteret.  Burgas Plaza 

Har du brug for husholdningsudstyr til ferieboligen, ligger Metro få hundrede meter fra Burgas Plaza og bag centret er byggemarkedet Baumax.

Byens centrale gågade

En anden shopping mulighed er byens centrale gågade  Alexandrovska, som er ca. 3 kilometer lang.  Gågaden som i vinter et blevet shinet op med nye fliser og gadelygter, starter sit forløb ved banegården og  busstationen ved havnen og ender ved det gamle universitet. 

Hvis du eventuelt har lyst til at spise a la carte, er der masser af restauranter at vælge imellem, som serverer velkendte retter fra det traditionelle og internationale køkken.  Såfremt du vil opleve lidt at den autentiske bulgarske stemning finder du den bedst ved at søge lidt væk fra de steder hvor der færdes flest mennesker - hvor gæsterne hovedsageligt består af lokale – det vidner som regel om at du her kan spise dejlig, autentisk bulgarsk mad af god kvalitet. Ud over traditionel bulgarsk mad, finder du mange steder i Burgas serbisk-inspirerede restauranter.

Hvis du kommer i bil er der i centrum parkeringszoner markeret med blå streger, hvor du kan betale for parkeringen i en automat som står på gaden, eller benytte mobiltelefonnen hvis du har et bulgarsk nummer.

Sea Garden

Trænger du til at hvile fødder og hoved et øjeblik, kan vi varmt anbefale den kæmpestore stemningsfulde Sea Garden,  som er en park der ligger direkte ud til havet med en fantastisk udsigt over Burgas-bugten. Det er også her, du finder et friluftsteater - parken danner rammen om flere årligt tilbagevendende festivaler. Her kan du slå dig ned i skyggen på en varm dag og nyde alle de dejlige blomster og smukke skulpturer eller indtage frokosten på en af de utallige restauranter  som ligger langs med den lange strandpromenade og eventuelt trygt lade ungerne løbe frit omkring.

På følgende link er turistbureauets hjemmeside, hvor du finder masser af informationer om hvad der foregår i Burgas. Turist information

Hvad dækker sygeforsikringen i Bulgarien og hvordan forholder jeg mig ved sygdom.

By , May 9, 2011 08:00

Det første fly direkte fly fra Danmark til Burgas i 2011 ankom til lufthavnen i torsdag og ferie sæsonnen er så småt ved at komme igang. Vi vil i den forbindelse gerne fokuserer på hvad rejsesygeforsikringen dækker når du tager på ferie i Bulgarien og hvordan du skal forholde dig hvis du eller et familiemedlem bliver syg.

1. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg holder ferie i Bulgarien

Hvis du skal på sommerferie i Bulgarien i tre uger, er du automatisk forsikret alene via rejsesygesikringen. Det dækker lægebehandling og hospitalsindlæggelse. Men det anbefales også, at du køber en ekstra forsikring, der som minimum dækker hjemtransport. For hjemtransport blev fjernet fra rejsesygesikringens dækning den 1. januar 2008. Det betyder helt konkret, at du uden en dækkende rejseforsikring kan hænge på regning, der kan løbe op i flere hundredetusinde kroner, hvis du skal transporteres hjem med ambulancefly.

2. Hvad koster en rejseforsikring ?

En almindelig hjemtransportsforsikring, der dækker hjemtransport, kan fås til 50 kroner om året. Andre typer forsikringer koster mellem 300 og 1.200 kroner om året.

3. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får brug for hjælp

Hvis du har akut brug for hjælp for eksempel i forbindelse med alvorlig sygdom eller tilskadekomst, skal du selvfølgelig tage på hospitalet hurtigst muligt. I ikke-akutte tilfælde skal du altid henvende dig til dit forsikringsselskab eller SOS International. De vil anbefale dig den rigtige læge eller klinik, så du på den måde er sikret ordentlig behandling.

På følgende link hos SOS International, har de en ADVARSEL såfremt du har brug for lægehjælp i Bulgarien. SOS International

Hvis du besøger en anden læge dem som er nævnt nedenfor, kan du ikke være sikker på at modtage en kvalificeret behandling.

Sunny Beach
Medical Center Via, Tlf: +359 28733620, vialtd@abv.bg

Health Center Sunny Beach, Clinics in hotels: Laguna Park, Zornica Dunav, Tlf: +359 55770030, Fax: +359 55423024, Mail: hcsb.bg2@gmail.com

CK Medical, Sunny Beach, Tlf: +359 899995868, Tlf: +359 899995887

Clinica Viva, Tlf: +359 55422215, Tlf: + 359 55495095, Mobil: +359 887662193


Life Hospital
, Burgas, Tlf: +359 56875050, Fax: +359 56875040


Golden Sands
Medical Centre “Prima Medica”, Dr. Ivo Boyadziev, Tlf: +359 52606114, Mobil: +359 89999992
EuroHospital,
2A Nayden Raykov str, Vinitsa, Tlf: +359 52387900, Tlf: +359 52387916, Fax: +359 52387915


Albena
, Polyclinic Albena, Tlf: +359 57962306, Fax: +359 57962492

Ender du alligevel på en klinik der samarbejder med Global Assistance, må du ikke skrive under på de papirer de giver dig, men i stedet straks kontakte SOS’ døgnåbne alarmcentral på tlf. +45 7010 7510.

Hvis du er i en situation, hvor du bliver bedt om at betale for behandlingen på stedet, så send regningen til dit forsikringsselskab, når du kommer hjem, og så får du pengene refunderet. Husk derfor altid regning eller kvittering for lægebehandling eller medicin. Husk generelt ikke at skrive under på noget, før du har talt med dit forsikringsselskab eller SOS International.

Hvis du har tilmeldt dig Bulgarienviews administrations service for DKR 1.000 om året har du adgang til følgende services:

Læge og sygehus

  • 24 timers vagttelefon for hjælp til lægebesøg.
  • Hjælp ved sygehusophold.
  • Hjælp ved tandlægebesøg.

Du kan læse mere om vores service på følgende link.  Vi passer på din lejlighed for DKR 1.000 om året.

4. Er der særlige papirer eller dokumenter jeg skal huske?

Husk altid dit sygesikringskort og kort fra din eventuelle rejseforsikring.

5. Hvordan er det nu med den gule og blå rejsesygesikring?

Rejsesygesikringen dækker som nævnt ferie i Europa, der varer under en måned. Den blå rejsesygesikring skal du bruge, hvis du rejser i forbindelse med arbejde eller uddannelse. Det gælder også, hvis du er på ferie og skal holde et enkelt møde undervejs.

Derfor er det en god ide at anskaffe sig et blåt rejsesygesikringenskort for en sikkerheds skyld. Også fordi der forskellige steder i Europa er ueninghed om, hvilket kort man gerne vil se. Det blå kort er gratis og kan fås gennem din kommune.

Prøv rejseforsikringsmåleren.

Forsikringsoplysningen har inført en såkaldt rejseforsikringsmåler. Ved at indtaste Bulgarien som ferieland og varigheden af opholdet,  kommer måleren med en oversigt ver forsikringsdækningen og eventuelle forslag til at tegne yderligere dækninger.

Prøv selv ved at klikke på følgende link.

Rejseforsikringsmåler

Hvordan er markedet for salg af ferieboliger ved Sydkysten i Bulgarien i 2011

By , April 4, 2011 01:07
 
Det kan som dansker være svært at skabe sig et overblik over hvordan markedet for salg af ferieboliger er i netop det område i Bulgarien, hvor du ejer en bolig. Det gør i Bulgarienview DK nu noget ved.   
 
Vi har ”fingeren på pulsen”  i de nedenfor nævnte byer, som dækker vores geografiske markedsområde, og kommer med vores bud på hvordan vi ser den aktuelle markedssituation.
 
Elenite 
Her er luksuriøse fire stjernede hoteller og 7 store ferie resorts, alle lokaliseret direkte ud til Sortehavet.
 
Området tiltrækker købere som ønsker at holde ferie i et naturskønt område.  Resortet er fuldt udbygget, men der er et stort udbud af gensalgs lejligheder fra englændere og Irlændere som ønsker et hurtigt salg.  
 
 
St. Vlas
St. Vlas er et attraktivt sted at købe feriebolig. Årsagen hertil skyldes den gode infrastruktur, at området er næsten fuldt udbygget samt etableringen af den moderne marina. Jo tættere boligen er placeret på marinaen jo højere er salgsprisen. Er der fra boligen endvidere panorama view over Sortehavet mod syd, vil prisen være en af de højeste på sydkysten. Der er opført et par store og meget velfungerende resorts med en høj bygge standard og et velorganiseret management.
 
I den gamle bydel i St. Vlas stiger salgsprisen jo tættere boligen er placeret på byens centrum. Der er stadig gang i byggeriet af boliger med 10 til 15 enheder.  
 
Området mellem Sunny Beach og St.Vlas er karakteriseret ved nogle store komplekser som har et rigt udbud af fælles faciliteter. Priserne er lavere end i St.Vlas fordi her ikke er nogle restauranter og forretninger samt ingen sandstrand.
 
Kosharitza
Kosharitza ligger 4 kilometer bag ved Sunny Beach, og “læner” sig op af Stara Plania bjergene, hvorfra der er et flot view ned over Sunny Beach over Sortehavet. Her er opført lejligheder i alle størrelser, samt rækkehuse og individuelle boliger. 
 
I nogle af komplekserne betaler flere af brugerne ikke fællesudgifter til management firmaet og vedligeholdelsen er derfor meget mangelfuld. Dårligt vedligeholdte komplekser giver et dårligt helhedsindtryk og vanskeliggør et salg. Her er mange boligejere fra de britiske øer som prøver at sælge, inden banken overtager boligen på en tvangsauktion. 
 
Sunny Beach
Byen er prismæssigt opdelt i tre områder. Det dyreste område strækker sig fra stranden mod vest til hovedgaden. Her er kun ganske få byggegrunde tilbage. De højeste salgspriser er i den nordlige bydel, hvor de store fire- og fem stjernede hoteller er placeret. I den centrale del af byen, ved hovedstrøget kaldet ”blomstergaden” er priserne mere moderate på grund af støjen fra de mange restauranter og barer.
 
I området fra hovedgaden og ud til hovedvejen mellem Burgas og Varna mod vest, er udbudet af ferieboliger overvældende og priserne lave. I flere af kvartererne er infrastrukturen meget mangelfuld og her er stadig en del ledige byggegrunde.
 
I området vest for hovedvejen, mellem Burgas og Varna er de laveste kvadratmeter priser på sydkysten og her opføres i øjeblikket ca. 300 lejligheder.
 
En del Bulgarske banker gav for 5 til 6 år siden boliglån til udlændinge på 60% af salgsprisen mod pant i boligen. Mange Irer og Englændere har ikke kunnet overholde deres forpligtelser og bankerne har overtaget mange lejligheder på tvangsauktion, som de nu udbyder til salg til restgælden. Det store udbud af boliger fra bankerne presser priserne voldsomt i Sunny Beach.  
 
Der er i øjeblikket ca. 3000 boliger til salg.
 
Nessebar
Der er mangel på billige lejligheder i Nessebar. Byen tiltrækker kunder som nu eller på et senere tidspunkt har planer om at bosætte sig i Bulgarien. I byen er der ca. 10.000 indbyggere. Det gamle Nessebar ude på halvøen, byens grønne områder samt byens rige forretningsliv tiltrækker mange kunder.   
 
Ca. 2 kilometer syd for Nessebar ligger et område kaldet Chernomore, kun få minutters gang til en af de bedste sand strande. Den katastrofale infrastruktur og megen byggesjusk presser priserne voldsomt.
 
Ravda
Ravda har som mange andre byer ved Sortehavet oplevet et bygge boom som stoppede med den globale finansielle krise i 2008. Mange af de mindre bulgarske developere gik konkurs og her er stadig mange ufærdige bygninger som skæmmer bybilledet. 
 
Her findes lige fra et stort 5 stjernet feriekompleks i første række til Sortehavet, over resorts med ca. 150 enheder, til mindre bygninger med 25 enheder. Gensalgs priserne er også her under pres på grund af at mange bygherrer er tvunget til at nedsætte prisen for at imødekomme kundernes ønsker.
 
Aheloy
Her er indenfor de seneste 5år opført ca. 3000 lejligheder fordelt på 4 velfungerende resorts som alle har en god beliggenhed.   
 
Ejerne af har stadig en del lejligheder til salg og tilbyder nogle fordelagtige finanserings muligheder og priser for at få de sidste boliger solgt. Det påvirker gensalgs markedet i negativ retning.   
 
   
Pomorie
Pomorie er kendt for de mange spa- og welness-  samt rekreationscentre, samt den helsende mudder og tiltrækker folk med helbredsproblemer. Byen kan opdeles i to områder, den gamle bydel som ligger på en tange der stikker ud i Sortehavet, samt den nyere bydel som ligger nær ved hovedvejen mellem Sunny Beach og lufthavnen i Burgas.
 
I den gamle bydel er der ca. 20 byggeprojekter under opførsel og infrastrukturen er meget mangelfuld. Området ligner en stor byggeplads og det påvirker kundernes købelyst betydeligt.
 
I den nyere bydel er der opført nogle store resorts i første række til Sortehavet, i en byggestil som tiltrækker mange kunder. 
 
Sarafovo
Byen er et undervurderet ferieresort, fordi mange kunder er af den opfattelse at placeringen nær ved den internationale lufthavn giver en masse støjgener. Fakta er at flyene ikke flyver over byen  og at højdeforskellen til lufthavnen virker som en støjvold. 
 
Her er resorts fra 30 til 400 enheder. Priserne er lavere end i nabo byerne på grunde af byens dårlige omtale som dog er aldeles uberettiget.  
 
 
Chernomoretz
Den hyggelige fiskerlandsby som ligger 25 kilometer syd for Burgas har meget at tilbyde. 5 strande i gåfstand, billige restaurenter, samt et charmerende bymidte med brostensbelagte gader. De fleste ferie komplekser ligger i den bymæssig bebyggelse og har ikke det store udbud af fælles faciliteter.
 
Her er et stort veldrevet resort, soml er placeret lige udenfor byen i første række til Sortehavet. Gensalgs priserne er påvirket af at bygherren stadig har en del lejligheder til salg i den seneste opført etape.
 
Sozopol
Byen er en af de meste eftertragtede steder at købe en feriebolig i ved sydkysten. Det skyldes bl.a. den charmerende gamle bydel, nogle flotte sandstrande, den nye marina samt det flotte landskab som omgiver byen, samt det faktum at geografien gør at mange boliger har et flot panorama view ud over Sortehavet eller Strandja bjergene. Flere bydele er dog ved at være overbebygget.
 
Her er opført nogle store og meget velfungerende resorts med en høj bygge standard og et velorganiseret management.
 
Budjaka halvøen syd for byen er næsten ved at være fuldt udbygget, men skæmmes af nogle halvfærdige byggerier, hvor developerne er løbet tør for penge. Der er ikke blevet handlet mange boliger i området,fordi der ikke er mange kunder der efterspørger lejligheder i den dyre prisklasse.     
  
Købers marked.
Det er stadigvæk købers marked for handel med ferieboliger, men det ser ud til at der er flere købere på markedet end sidste år. Bulgarien er nu det mest interessante land for russerne at købe en feriebolig i. Såfremt det lykkedes at komme med i Schengen aftalen, vil det øge interessen for at købe bolig i Bulgarien.
 
Desværre er Bulgarien markedsført som et billigt sted at købe en feriebolig i og mange af kunderne har nogle urealistiske forventninger til prisniveauet. Selv de Russere som har råd til at købe en bolig i den dyrere prisklasse, efterspørger billige lejligheder.

Boligdebat om Bulgarien

By , March 14, 2011 00:36

Deltag i boligdebatten om Bulgarien.  Kom med et indlæg om noget som du gerne vil diskutere med andre der også ejer en bolig i Bulgarien.  

Eller er der noget som du har undret dig over men aldrig har fået svar på, så er Bulgarienview på bloggen det rette sted !!.

 

 

Dårlig omtale af Bulgarien

Hvis du spørger din arbejdeskollega eller et familiemedlem hvad de kommer til at tænke på når du siger Bulgarien, vil du nok ikke blive overrasket hvis de svarer Sunny Beach, badeferie for unge mennesker, fest, ballade, alkohol.

På grund af sensations pressens fokusering på de unge danskeres drikkevaner når de holder ferie i udlandet, har Bulgarien og Sunny Beach i særdeleshed, fået et meget dårligt rygte blandt danskerne.  At TV3 har kørt en serie i efteråret, hvor de  underholder seerne med hvordan danske bartenders hverdag forløber i Sunny Beach, har ikke gjort situationen bedre. 

Det seneste påfund i sommers fra en af formiddags aviserne, var en kvindelig journalist som spillede “ ung turist” og hver dag i en hel uge, kunne vi læse om hvor foraget hun var over hvad der foregik.

Selv reklamefilm på tv har brugt Sunny Beach som synonym for de unges fest og ballade. Hvem husker ikke Ikea’s film om en ung pige  som smækker med køkkenlågene. Se reklamen her Vi synes du er for ung til at tage til Sunny Beach testen

Fakta er at unge danskere har det højeste alkohol forbrug i Europa. At Bulgarien har de laveste priser på alkohol og solgaranti.

At komme med et opråb til medierne om den ensidige dækning af hvad der sker i Bulgarien sælger ikke nogle aviser.

DERFOR vil jeg opfordre dig til at tage diskussionen med kollegaerne på arbejdspladsen, med naboerne til gadefesten eller med familien til moster Grethes fødselsdag.

Bulgarien er andet en de unges udskejelser i Sunny Beach. Det bulgarske køkken, bulgarernes gæstfrihed, den flotte og varierede natur, de lave leve omkostninger.  Ved at klikke på følgende link fra vores hjemmeside kan du få mere inspiration til hvad Bulgarien også er.

Du skal være velkommen til at kommentere, stille spørgsmål eller skrive et indlæg ved at klikke på “comment”  øverst på artiklen.

Flybilletter til Bulgarien

By , March 6, 2011 14:23

Hvis du endnu ikke har købt flybilletten til Bulgarien, har vi samlet information om hvem der udbyder billetter.  Nedenfor har vi udarbejdet en oversigt over de selskaber som flyver til Bulgarien, hvilken lufthavn de flyver fra og til, datoer for første og sidste afgang, samt hvad den billigeste billet koster.

 

Cimber Sterling

København – Burgas. 5. maj – 27 oktober. Fra DKR 1.600

København – Sofia. Flyver flere gange om ugen hele året. Fra DKR.950

Der er mulighed for at købe indenrigs billetter fra Aalborg, Aarhus, Billund, Sønderborg til København.

 

Fly bulgarien

København – Burgas. 25. juni – 15. august. Fra DKR. 2.500

Billund – Burgas. 25. juni – 15. august. Fra DKR. 2.500

 

Balkanholidays

København/Billund – Varna. 19. maj – 9. september. Fra DKR. 1.595

København/Billund – Burgas 19. juni – 7. august. Fra DKR 1.995

Det er muligt at købe billetter til 3 ugers ophold. Der findes ingen prisliste på Balkanholidays hjemmeside, men du kan se listen på følgende link. prisliste

 

Suncharter

Tirstrup – Burgas/Varna. 6. juni – 22. august. Fra DKR. 1.899

 

Apollorejser

Aalborg – Burgas. 23. juni – 11. august. Fra DKR 2.298

Billund – Burgas. 19. juni – 11. september. Fra DKR 2.298

København – Burgas. 28. maj – 10. september. Fra DKR 1.798

Odense – Burgas. 3. juli – 31. juli. Fra DKR. 3.298

 

Falk Lauritsen

Aalborg – Burgas. 16. juni -11. august. Fra DKR. 2.348

Billund – Burgas. 11. juni – 11. september. Fra DKR.2.148

København – Burgas. 28. maj -10. september. Fra DKR. 2.298

Odense – Burgas. 3. juli – 31. juli. Fra DKR. 3.298

 

Star Tour

København – Burgas. 3. juni – 3. september. Fra DKR 2.048

Billund – Burgas. 8. juni – 2. september. Fra DKR 1.648

 

Har du har kendskab til andre udbydere af flybilletter til Bulgarien hører vi gerne fra dig.

Kørselv til Bulgarien

By , February 26, 2011 09:04

Der er flere danskere med lejlighed i Bulgarien som har spurgt os om råd med hensyn til at køre i bil til Bulgarien. Vi har derfor samlet vore egne og andre danskers erfaringer i denne artikel.

Den korteste tur fra den dansk/tyske grænse i Danmark til Sortehavet er 2.600 kilometer og tager ca. 33 timer at gennemføre når hastigheds begrænsningerne overholdes i de enkelte lande. Vi anbefaler at have en GPS i bilen, som gør køreturen mere behagelig.

 

 

Beskrivelse af ruten.

Nedenfor er nævnt de større byer som passeres i de enkelte lande under køreturen.

Tyskland: Hamborg – Hannover – Braunschweig – Magdeburg – Leipzig – Dresden. Tjekkiet: Teplice (grænseby mellem Tyskland og Tjekkiet) – Prag – Brno. Slovakiet: Bratislava. Ungarn: Gyor – Budapest – Kecskemet – Szeged (grænseby mellem Serbien og Bulgarien). Serbien: Novi Sad – Beograd – Nis – Dimitrovgrad (grænseby mellem Serbien og Bulgarien). Bulgarien: Sofia – Plovdiv – Stara Zagora – Karnobat – Bourgas.

 

 

Kommentarer til ruten

Der er flere vejarbejder mellem Leipzig og Dresden hvor hastigheds begrænsningen er 80 km. Der er et vejstykke syd for den tyske grænse og nord for Prag som stadig ikke er motorvej. Motorvejen fra Prag mod Brno er renoveret betonvej som giver en del støj. Da Serbien ikke er medlem af EU, vil du ved grænsen blive bedt om at vise pas og ofte vil de også undersøge bilens dokumenter.  Vi anbefaler at overholde færdselsreglerne i Serbien. Flere danskere er blevet stoppet for små forseelser og har modtaget store bøder som opkræves på stedet. Landevejen udenom Sofia er i dårlig vedligeholdelses stand. Der er landevej mellem Stara Zagora og Karnobat.

 

Overnatning

Du har mulighed for at gennemføre turen med en overnatning omkring Budapest i Ungarn, som ligger ca. på halvvejen. Ønsker du at benytte lejligheden til at opleve mere af Østeuropa vil et stop i Prag og eller Sofia være gode muligheder.

Den nemmeste er at booke et hotelværelse ved at søge på internettet eventuelt hjemmesiden  www.booking.com Vi har selv overnattet på Malom hotel i Kiskunfelegyhaza, som ligger ca. 120 kilometer syd for Budapest. Her er mulighed for at parkerer bilen i hotellets baggård, hvor porten bliver låst om natten. Der er ingen restaurant men personalet er behjælpelig med at bestille mad ude i byen som bliver bragt til hotellet.

 

Vejskat

Der betales vejskat i Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn  i alt ca. EUR  55. Skatten betales ved grænseovergangen i forretninger med reklameskilte hvor det står vignetta, eller på tankstationer med kreditkort.  Vignetten for Tjekkiet og Slovakiet kan købes på en gang.

I Serbien betales vejskatten dog ved betalingsanlæg på motorvejene. Det vil være god ide at have kontanter med i EURO til betaling af vejskatten og gerne små sedler eller mønter, idet du kan risikere at få byttepenge tilbage i den lokale mønt. I Serbien kan du dog bruge Mastercard ved betalingsanlæggene.

 

 

Alternativ rute.

En alternativ rute til Bulgarien er Hamburg – Hannover – Kassel – Munchen – Salzburg – Ljublania – Zargreb – Beograd  og videre gennem  Serbien til Bulgarien. Det er en meget flot køretur igennem Østrig, men også en del vejarbejde at tage højde for.

 

Vejafgifter på motorveje i Bulgarien

I Bulgarien er der ca. 400 kilometer motorvej og biler skal købe et mærkat for at måtte køre på motorvejene i Bulgarien.

Mærkaterne kan købes i forretninger når du har passeret grænseovergangene. Se efter skilte navnet vignetta. Mærkerne bliver også solgt på en række tankstationer .

Der er 3 forskellige kategorier: 7 dage koster 5 €. 1 måned som  gælder en kalendermåned fra udstedelsesdatoen koster 13 €. Års mærkat gælder til 31.1 året efter og koster 34 €.

 

Vejafgifter på broer

Der er broafgift over Donau ved grænseovergangen mellem Bulgarien og Rumænien: Bro Pris for Ruse-Giurgiu koster  7 €.

 

Dokumenter til ferien

Grønt forsikringskort – Rødt forsikringskort – Rejseforsikring – Pas – Gult sygesikringsbevis – Kørekort – DK skilt – Original registreringsattest eller Del 1 – hvis du har den nye model fra 5.12.2005. Det er muligt at købe en kopi af den originale registreringsattest på det nærmeste skattecenter. Attesten koster DKR 50.

Det kan også være at du vil få brug for dyrepas – pillepas og kreditkort.


 

Bøder- promillegrænse – lygtetænding – vigepligt

Bøder skal IKKE betale direkte bil politiet, men sammen dag som bøden udstedes evt. ved bank overførsel.

Det er forbudt at tale i håndholdt telefon, mens du kører bil.

Promillegrænsen er 0,5.

I perioden 1. november til 1. marts skal alle biler i dagtimerne som minimum køre med nærlyset tændt.

Sporvogne har altid forkørselsret.

 

Skiltning

 

Vejskilte følger internationale standarder. Bynavne er skrevet på bulgarsk med kyrilliske bogstaver og i de større byer ligeledes på latinsk.

Vi anbefaler at at have et landkort med, hvor byer og navne er angivet med det kyrilliske alfabet såvel som med det latinske.

 

 

Hastighedsgrænser

Bymæssig bebyggelse 50 km/t.

Landevej, personbil og auto camper 90 km/t , Landevej, personbil m. campingvogn/ trailer 70 km/t

Motorvej, personbil, auto camper 130 km/t , Motorvej, personbil m. campingvogn/ trailer 100 km/t

På nedenstående link kan du læse mere om bødens størrelse ved overtrædelse af hastighedsgrænserne.  Bøder

 

Parkering

I storbyerne er der blå parkeringszoner. Du kan købe parkeringsbillet fra automater. Det flere steder desuden muligt at betale parkering over SMS. Du skal sende en besked med bilens registrerings-nummer til 1356.

Når du modtager en bekræftelse, betales mellem 1til 2 BGN i timen, (4 til 8 danske kroner i timen).  Du får endnu en besked inden SMS-parkeringen udløber, så du har mulighed for at forlænge din billet.

 

 

Dæk

Det er forbudt at køre med pigdæk. Snekæder kan blive påbudt ved skiltning, og derfor bør du have kæderne med i vinterperioden. Ved kørsel med snekæder er makshastigheden 50 km/t.

 

Benzin

Der kan tankes Blyfri benzin 95 og 98 samt diesel på de fleste tankstationer i Bulgarien. Indførsel af benzin i reservedunk er forbudt.

 

Sikkerhedssele

Brug af sele på for- og bagsæde er påbudt. Børn skal være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til barnets alder, størrelse og vægt i henhold til EU-mærkning.

 

Obligatorisk udstyr i bilen

Advarselstrekant  – Førstehjælps kasse- Ildslukker- Gul sikkerhedsvest til alle.

 

Valuta og kreditkort

Valutaen i Bulgarian er Lev BGN, flertal Leva. 1 Lev BGN = 100 stotinki. Sedler findes fra 2 til 100 BGN, mønter fra 1 til 50 stotinki og 1  Lev.  1 Lev er ca. 3,80 DKR.

Hvor der skiltes med det, kan du bruge: American Express, Diners, Eurocard/Mastercard, Visa. Det er dog stadig mest almindeligt at betale med kontanter. Du kan benytte kreditkort i hæveautomater, som findes i alle større byer. Du kan max. hæve BGN 400 om dagen.

 

 

Toldregler

Der er ingen begrænsning på, hvor stor en mængde varer købt i et andet EU-land, du må indføre i Bulgarien, så længe det er til eget forbrug. Bulgarien har dog fastsat nogle vejledende grænser for alkohol og tobak. Hvis disse overskrides, skal du kunne bevise, at varerne er til eget forbrug.

Vare mængde købt i et andet EU-land , Spiritus over 22% eller 10 liter, Vin 20 liter , Cigaretter eller 800 stk., Cigarer eller 200 stk., Tobak 1000 g.

Du må indføre fødevarer til eget forbrug.

Du må max. indføre op til 60 g guld- eller platinium smykker og op til 300 g sølvsmykker. Overstiges dette skal smykkerne deklareres.

Ind- og udførsel af valuta over 10.000 euro skal deklareres hos toldmyndighederne.



Har du nogle kommentarer til vores artikel hører vi gerne fra dig.

Grådighed er ikke smart når boligen sælges i Bulgarien

By , December 19, 2010 12:51

Når du vil sælge din bolig, så er det afgørende, at få sat den rigtige pris. Hvis prisen er for lav, så bliver handlen utilfredsstillende for sælger, som måske endda lider tab. Men sættes boligen for dyrt, så kan det også skade sælger.

Mange sælgere vælger at give opgaven med salget af boligen hos den ejendomsmægler, der vurderer boligen højest. Men en høj udbudspris er ikke nødvendigvis en fordel for sælger. Tværtimod, så ender du måske i et opslidende salgsforløb, hvor en uforholdsmæssig lang liggetid giver potentielle købere incitament til at presse prisen urimeligt meget. En fair og præcis salgspris fra start – det vil sige en pris, som både køber og sælger ser fornuft i – er vores udgangspunkt når Bulgarienview vurdere lejligheder.

Sælgere fristes af en høj pris

I Bulgarienview har vi et stort ansvar for, at både køber og sælger bliver tilfredse. Kan køber og sælger give hinanden et solidt og tilfreds håndtryk efter en handel, så synes Bulgarienview, at vi har gjort vores arbejde godt. Men den følelse kommer ikke af at sætte udbudsprisen for højt. Vi ser desværre ofte, at mange sælgere vejrer morgenluft, når en ejendomsmægler kommer ud og vurderer boligen højere end ventet. Men, det kan desværre vise sig at være en dum fristelse, fordi en høj udbudspris får købere til at kigge den anden vej – eller måske afvente at sælger bliver ‘mør’. Bulgarienview er derfor meget omhyggelige, når vi sætter udbudsprisen. Bulgarienview vil nemlig også gerne kunne give både køber og sælger et fast og troværdigt håndtryk efter hver handel.

Markedet for salg af ferieboliger er ikke gennemsigtigt i Bulgarien

I Bulgarien findes der ikke en boligportal med et udbud af alle boliger, som i Danmark på www.boliga.dk hvor der endvidere findes et nyt redskab, kaldet Mæglervurdering, som gør det lettere for købere og sælgere at få et realistisk indblik i boligpriser og -handler. Her kan man blandt andet se, hvor stor forskel, der er på udbuds- og salgspriser hos mæglere i ens lokalområde og få indsigt i, hvilke boliger der er lette eller svære at sælge.

Bulgarienview har et indgående kendskab til markedet for salg af ferieboliger i et geografisk område som trækker sig fra Sozopol, ca. 4o kilometer syd for Burgas til St. Vlas, nord for Sunny Beach. Bulgarienview har domicil i Sunny Beach og mere end 6 års lokalkendskab.

Den typiske køber har et budget på mellem EUR 35.000 til EUR 55.000 og ønsker at købe en feriebolig i et kompleks med kort afstand til stranden. I komplekset skal der helt være swimming pool og overvågning.

Bulgarienview møder endvidere en kundegruppe som ønsker at købe en ferielejlighed i første række til Sortehavet med et budget på EUR 70.000 til EUR 100.000.

Købers marked

Udbuddet af boliger til salg er meget stort, og det er købers marked for tiden. Problemet er bare, at der ikke er ret mange købere i markedet. De tilgængelige statistikker viser at ca. 90% køberne af ferieboliger i øjeblikket kommer fra Rusland eller de russisk talende republikker.

Bulgarien er det foretrukte land for ”Russerne” af købe en feriebolig i på grund det varme klima om sommeren, de lave leve omkostninger, gode flyforbindelser, at hovedparten af Bulgarerne taler russisk, at prisen på ferieboliger er attraktive sammenlignet med de andre lande ved Sortehavet og i Sydeuropa samt at det forventes at Bulgarien indtræder i Shengen i marts 2011.

Landefakta om Bulgarien

By , February 21, 2010 10:22

Areal: 101.912 km2. Bulgarien er ca. 2,5 gange større end Danmark.

Befolkning:
Ca. 7,8 millioner

Religion:
Ortodoks kristne.

Hovedstad:
Sofia, ca. 1,2. millioner indbyggere.

Andre store byer:
Plovdiv, Burgas, Varna.

Visum:
Ikke for EU statsborgere.

Sprog:
Bulgarsk, et slavisk sprog som bruger det kyrilliske alfabet. I de store byer, feriesteder, hoteller og restauranter taler de fleste engelsk eller tysk.

Valuta:
Leva. (1 lev = 100 stotinki). en lev er ca. 3,80 DKR.

Kreditkort:
Kan benyttes i større byer, men det er nemmest at betale kontant. I de fleste byer er der kontant automater, hvor kort som VISA, MASTERCARD, DINERS o.a. kan anvendes. Der kan hæves Leva 400 pr. dag.

Tidsforskel: Centraleuropæisk (dansk tid+1 time)

Drikkevand: Der anbefales at drikke rigeligt med kildevand som sælges på flasker overalt.

Åbningstider: Der er ingen lukkelov i Bulgarien og mange mindre butikker har næsten døgnåbent. Banker og offentlige instanser har som hovedregel åben mandag-fredag 08:00-12:00 & 13:00-17:00


KLIMA I BULGARIEN

Klimaet i Bulgarien er moderat fastlandsklima, med varm sommer og kold vinter.

Gennemsnitsvejret i Bulgarien


Panorama Theme by Themocracy